onsdag den 14. oktober 2009

Den bedste familiehund


Hvad er den bedste familiehund. Dette emner er der mange meninger om, og det er rigtig svært at sige. Der er dog hunde der skiller sig ud. Det skal dog siges at de mange meninger beror på hvilke kvaliteter hunden skal have. Når jeg snakker familiehund mener jeg en hund der er energisk, glad, udadvendt, mild, glad for børn og ikke fælder for meget. Endvidere mener jeg at det er synd at have en stor hund, i et alm. parcelhus eller sågar i en lejlighed, medmindre man virkelig har tid til at motionere hunden.


Efter min mening er en Cavalier King Charles Spaniel den bedste familiehund man kan få. Det er en dejlig mild hund, som nærmest ikke kan tirres til at gøre hverken mennesker eller andre dyr fortræd. Hunden binder sig lynhurtigt til familien, og finder hurtigt sin plads. Det er en meget legesyg race, der elsker at blive tumlet med, af både voksne og børn, og den finder sig også i at blive rykket i halen og ørene af de mindste i familien, uden så meget som at knurre.


Det der også gør Cavalier King Charles Spaniel til den bedste familehund for mange alm. danske familier, er dens størrelse. Hunden bliver lidt større end en stor kat, ca. 8 - 10 kg som fuldvoksen. Det betyder at hunden ikke kræver kilometerlange gå/løbeture, og at hunden generelt ikke bliver doven. Det kan dog anbefales at gå ture med hunden mindst 2 gange om dagen, samt hegne haven inde og lade den gå frit heri. Har man lyst til det, kan man også sagtens træne hunden op til at løbe længere ture.
Herfra skal der ikke herske nogen tvivl, Cavalier King Charles Spaniel er den bedste familiehund man kan få.
Vil du vide mere om Cavalier King Charles Spaniel racen, klik her.