Hvad koster det at have hund? Dette er et meget relevant spørgsmål når man skal anskaffe sig en hund, for det at have hund er forbundet med omkostninger. Man kan dele omkostningerne op i to kategorier, Anskaffelse og løbende omkostninger.
Ved anskaffelse af en hund skal man ofte betale et beløb for at få/købe hunden. Beløbet afhænger af racen, om det er en ren race eller en blandingshund samt om man køber den privat, i en kennel eller på et dyreinternat.Prisen kan variere fra 500 kr til 15.000 kr. Det er dog de færreste der vælger at købe en hund til 15.000 kr. hvis det er første gang man skal anskaffe sig en hund.
Udover købsprisen skal man købe udstyr i form af halsbånd, madskål/vandskål, snor, sele, hundekurv, legetøj mm. Igen afhænger prisen af hundens race/størrelse. En stor hund skal have større ting, og disse er dyrere end ting til små hunde. Prisen varierer også fra om man vil købe tingene i en dyrehandel, eller i et lavprisbyggemarked. Man kan komme langt for 1.500 kr. og få noget ganske udemærket tilbehør til hunden.
Udover anskaffelsen, er der også løbende omkostninger ved at have hund.
Faste udgifter pr. år:
Lovpligtig ansvarsforsikring 350 kr.
Hundesygeforsikring 850 kr.
Sundhedseftersyn / vaccination 400 kr.
Loppeprodukter / ormeprodukter 300 kr.
Variable udgifter pr. år:
Foder - afhængig af kvalitet og mængde kr. 1500-5000
Dyrlægebesøg - hvis uheldet er ude... Almindelig konsultation: typisk 4-500 kr.
vagtkonsultation er altid dobbelthonorar.
Udover dette skal det påregnes at hunden vil/kan ødelægge fx puder, lister, tøj, legetøj, sko mv. Dette forekommer dog ofte indenfor de første 1-2 år hvor hunden stadig betragtes som hvalp. Endvidere kan der være omkostninger til hundetæning, hvalpekursus, medicin, fodertilskud mv.
Husk dog at der er rigtig dejligt at have en hund. I får et nyt familiemedlem der vil elske jer ubetinget, og så er pengene jo givet godt ud
Hvad vil du gerne vide om økonomi
7 år siden
Super indlæg, mange tak for Info, det her kan jeg sku bruge til noget.
SvarSlet