tirsdag den 10. august 2010

Billeje / biludlejning i Alanya



Der er mange muligheder for billeje i Alanya, og det kan klart anbefales at leje en bil i en dag, frem for at tage en dyr tur.

Der er ufattelig mange butikker der har forskellige busturer som man kan komme med for ml 15 og 30 EUR pr. person. Og det er da nemt at sætte sig i bussen og blive fragtet fra A til B, og tilbage igen. Men har du/I mod på at selv finde vej og lave lidt research hjemmefra er der mange penge at spare ved at leje en bil.

Da vi var i Alanya i August 2010 lejede vi en 7 personers bil for 55 EUR incl. forsikring og eskl. benzin. Vi kørte til Dimcay floden (den kolde flod) og op til borgen. Ture som ville have kostet omkring 100 EUR pr tur. Endvidere brugte vi bilen til at køre ud og opleve et marked i byne Konakli, 12 km. vest for Alanya.

Trafikken i Alanya er ikke værre en i Åhrus eller københavn, og der bliver kørt pænt, også pga. de mange turister der kører rundt i lejede biler. Man kan i mange af de små supermarkeder købe kort over Alanya og omegn, og derved orientere sig ad den vej. Med bilen kan man evt. også køre ind i Tyrkiet, og derved komme væk fra de store turistområder, og se en mere Tyrkisk by, hvis man er til det.

Når du/I skal leje en bil i Alanya, så tag gerne en af de store som Avis eller Europe Car. Der er dog også lokale som er fine nok. Hvis butikken ligger ud til vejen, ser fin ud og personalet er flinke, så kan du uden problemer leje bilen. Tag ikke sidegadeudlejerne. Man ved ikke hvad man får og hvad de kan finde på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar