I Randers ligger Randers City Camp. Det er en utrolig hyggelig campingplads, med moderne faciliteter, og underholdning til børn i form af overdækket badebassin, stor legeplads, minigolf, mulighed for at køre på mooncar og 2 personers cykel, basketball mv.Der er mulighed for at bo i telt, campingvogn, eller leje en hytte. Der er flere størrelser, og de store hytter er moderne og luksuriøse.
På denne campingplads i Randers, er man tæt på byen, men bor i naturen, tæt på skov og vand, hvor der er mulighed for at fiske i Gudenåen eller Nørreå, gå en tur i Fladbro skov, eller få en lækker frokost eller middag på fladbrokro, som ligger mindre end 500 meter fra campingpladsen.
I Randers er der bl.a. kulturhistorisk museum i toppen af biblioteket, masser af restauranter og en flot og atmosfærefyldt handelsby, hvor der er specialforretninger for enhver smag.
Ønsker man oplevelser, kan man besøge Randers Regnskov, som har mange flotte tropiske dyr. Nogle er fritgående, og man kommer derfor rigtig tæt på dyr, man aldrig har set før. For børn er der bl.a. Randers Legeland, hvor store og små børn kan boltre sig, i en gammel fabrikshal, som er ombygget til et kæmpe legeland.
Hvad vil du gerne vide om økonomi
7 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar