fredag den 17. juli 2009

Ferie i Jesperhus - Kan klart anbefales

Så er ferien vel overstået.

Det var en super ferie, både for min kone og jeg, men også for vores to piger på knap 1 og 2 år. Badelandet er fantastisks, med både inde og ude aktiviteter. Der er mulighed for at køre i gode rutschebaner, og springe fra vipper, samt hygge sig med de små, i to store varmtvandsbassiner med forskellig dybde. Udenfor der der sjove rutschebaner, flere forskellige bassiner, stort spa med opvarmet vand, masser af liggestole, stort legeområde til ungerne og beachvolley bane.

Blomsterparken er super. Den er utrolig flot at gå rundt i, der er forlystelser for de små såvel som de store børn, og et fantastisks zoo område med frigående dyr. bl.a. skildpadder, kænguruer, fugle, papegøjer, leguaner, flagermus, sommerfugle og flere som jeg ikke lige kender eller kan huske. Det er rigtig lækkert at man kan komme i parken lige så meget man vil i løbet af opholdet, hvilket betyder at man kan se den over flere dage. 4 D biografen er et kæmpe hit - det skal opleves. Der er 3 forskellige film der kører - Fed oplevelse :-)

Selve campingpladsen er fyldt med legepladser og en stor aktivitetshal, med store rutschebaner, klatrevæg, fodboldbane, badmintonbane, squashbane, spilleautomater mv. Der er legepladser for store og små over hele pladsen, samt minigolf, tennis, aftenunderholdning, bowling, lasergame mv.

Alt i alt et super sted til at holde sin ferie. Alt taget i betragtning er selve ferien billig, da der medfølger så mange ting. Dog er priserne på mad i den højere ende. For at se mere om prisniveau og økonomi, se denne hjemmeside klik her

Jesperhus kan klart anbefales som feriested i Danmark.

3 kommentarer:

  1. det er sjovt at du nævner alt det de har at tilbyde, og så har du prøvet/set det hele med to små børn det lyder lidt som om du arbejder der og vil sælge en vare

    SvarSlet
  2. Hejsa.

    Først vil jeg slå fast at jeg ikke arbejder i Jesperhus Resort, men er ansat i et pengeinstitut. Desuden vil jeg sige at min kone og jeg, samt mine to piger på 1 og 2 år har besøgt stedet. Grunden til jeg er så positiv, er fordi vi havde en rigtig god ferie der. Vejret var godt, og dette har selvfølgelig også en positiv indvirkning. Men hvorfor er det ikke tilladt at fortælle en god historie, skal man kun fortælle om ting og oplevelser der er negative. Det synes jeg ikke!

    SvarSlet
  3. Hej Thomas.

    Mange tak for de rigtig pæne ord. Det er skønt at høre at i har nydt jeres ophold hos os og endnu mere skønt at se, at blogs også kan bruges til at fortælle om positive ting!

    Mange tak for det ;)

    Med venlige hilsener

    Simon Overgaard
    Jesperhus Marketing

    SvarSlet