tirsdag den 4. august 2009

Padderokke bekæmpelse


Padderokke bekæmpelse er blevet hverdag for flere og flere danskere. Padderokker, eller rævehaler som de også kaldes, er en ukrudtssort som breder sig med lynets hast i Danmark. Det er en meget aggressiv plante, der spreder sig med lange rødder under jorden, og skyder op gennem fliser, ukrudtsdug, bark, græsplæne osv.

Der er mange forskellige råd om padderokke bekæmpelse. Men det mest effektive våben jeg har prøvet i min kamp mod padderokkerne, er at købe en gasbrænder, og brænde dem væk. Altså ikke at de skal forkulles, men man skal brænde dem lige præcis så meget at , at vandet i planten har kogt, og derved har man ødelagt paderokkens fotosyntese.

Grunden til at dette er mere effektivt er, at hvis man plukker en padderokke, brister den ofte lige under overfladen. Det betyder at roden i løbet af 1-2 dage har sat et nyt skud. Når man brænder padderokken, sidder planten stadig oven på roden, og roden kan derfor ikke skyde samme sted. Derfor bruger padderokken nu mange kræfter på at skyde en ny rod og for at kunne skyde igen. Brænder man konstant de nye skud, uden at fjerne dem, stresser man planten rigtig meget. Brænder man de nye skud hver 2-3 dag tvinges padderokken til at bruge meget energi, men kan ikke hente energien ind igen, da der ikke er nogle skud der leverer energi til roden. Planten vil derfor langsomt begynde at skrumpe ind, eller søge mod et sted hvor den uhindret kan skyde.

For at opnå en effektiv padderokke bekæmpelse, er det derfor også en god ide at alliere sig med naboer, sådan at planten stresses fra alle tænkelige sider, hvilket gør at du har større chance for at slippe af med den.

Det kræver hårdt arbejde i starten, og der er ikke sikkert at der er tydelige resultater før et par måneders arbejde er udført, men det er næsten din eneste chance for at slippe af med padderokken. Min erfaring siger mig i hvert fald at dette er den bedste måde at lave padderokke bekæmpelse.

3 kommentarer:

  1. tak for en god forklaring.
    jeg har også store problemer med P.
    har ikke troet at brænding/kogning var effektivt, men det vil jeg nu forsøge (eller sende manden ud hver 2-3 dag !!!) har selv forsøgt med roundup, men uden den store virkning og vil hellere undgå gifte..
    det sjove er at padderokkerne er skudt op igennem afdækninsplast og grus..
    lilian

    SvarSlet
  2. Hejsa..

    Jeg er nysgerrig på at høre, om der er flere der har erfaringer med bekæmpelse af padderokke ?

    I vores område er den ualmindelig meget udbredt, og det kunne være skønt at finde nogle brugbare redskaber til at få bekæmpet denne sejlivede djævel.

    Vh

    Peter

    SvarSlet
  3. Hejsa

    Jeg har haft en gartner til at sprøjte paderokkerne i min have med et hormon lign. stof, og jeg skal love for at det har givet effekt.

    Paderokken dør, og skal stå og visne, så den ikke kan skyde via den gamle rod, men de bliver virkelig presset i bund...

    SvarSlet