tirsdag den 11. januar 2011

Eftermontering af partikelfilter


For at slippe for den nye ekstra afgift på 1.000 kr. kan man foretage en eftermontering af partikelfilter. Men spørgsmålet er om det kan betale sig at eftermontere et dieselpartikelfilter.

Om det kan betale sig afhænger af flere ting. For det første er der vurderingen i forhold til det kontantbeløb man skal bruge på eftermontering af partikelfilter, i forhold til besparelsen. Selve monteringen koster ml. 5 - 9.000 kr. afhængig af bilmodel og mekaniker. Set i det lys, skal man have bilen i ml. 5 og 9 år, da besparelsen er 1.000 kr. om året i afgift. Udover dette skal man dog vurdere bilens gensalgsværdi. Biler med dieselpartikelfilter vil højst sandsynlig være mere eftertragtede, og prisen derfor højere, sammenlignet med biler uden.

Så er der miljøhensynet. Et partikelfilter fjerner 95 % af de skadelige partikler, og man udleder derfor lang mindre farlig udstødningsgas med et dieselpartikelfilter. Dette kunne også være et incitament til at få det på bilen.

Et godt tip skulle være at få det monteret i Tyskland. Her skulle priserne være noget mindre, både på filteret og på timelønnen. Søg evt. lidt omkring det på nettet, da jeg ikke selv har prøvet, og ikke kender prisniveauet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar